Bøger af Jon Sigurd Wegener

Caffe latte-reglen

I "Caffe latte-reglen" af Lene Nording-Grooss og Jon Sigurd Wegener lærer du nemt at komme i gang med at investere.

Hvordan kommer du i gang med at investere — og hvordan undgår du at lade følelser som frygt og overmod styre dine beslutninger? Caffe latte-reglen giver dig en enkel og realistisk vej ind i investeringens verden, hvor du lærer at navigere sikkert, også når markedet bevæger sig.

Ud fra en enkel tanke — hvis du kan undvære halvdelen af din to-go-kaffe, kan du også begynde at investere — viser bogen, hvordan små justeringer i hverdagen kan danne fundamentet for en stærk investeringsstrategi.

Men investering handler ikke kun om tal og afkast. Det handler i høj grad også om dig. Med afsæt i økonomi, adfærdsforskning og hjernevidenskab forklarer bogen, hvorfor følelser spiller en større rolle, end de fleste tror — og hvordan du kan bruge den indsigt til at træffe bedre valg.

Caffe latte-reglen er for dig, der ønsker at tage ansvar for din økonomi og blive en mere bevidst og balanceret investor. Uanset om du er ny eller erfaren, får du her viden og værktøjer til at investere med både fornuft og følelse.